Tibetansk konfliktløsningscenter
Hvert år flygter omkring 2000 tibetabere over Himalaya til Indien. Her slår de sig ned for at få en levevej, uddannelse og respekt. Nogle af dem flygter også, fordi de er politisk forfulgte i Tibet eller fordi de vil tættere på buddhismen og Dalai Lama.
I 1999 indledte Center for Konfliktløsning et samarbejde med eksil-tibetanerne i den indiske by Dhramsala. I første omgang afholdt Center for Konfliktløsning en række workshops i konfliktløsning for det planlagte center for konfliktløsning i Dhramsala, TCCR.
På baggrund af dette forløb udgav Center for Konfliktløsning bogen "Meeting Conflicts Mindfully", en bog og manual for træning af konfliktløsere i udlandet. Bogen kan downloades nederst på denne side.
Fra 2004 til 2005, gennemførte Center for Konfliktløsning en uddannelse i voksenundervisning for lærere ved Dhramsalas flygtningeskole, Tibetan Transit School (TTS).
Dette projekt resulterede blandt andet i udgivelsen af bogen "Mindful Adult Education, theory and practical suggestions", på engelsk og tibetansk. Bogen kan downloades nederst på denne side.
Under og efter projektarbejdet med TTS udgav Center for Konfliktløsning en række rapporter, evalueringer og øjenvidneskildringer fra arbejdet i Dhramsala. Disse tekster kan downloades nederst på denne side.
I dag har eksil-tibetanerne oprettet deres eget center for konfliktløsning i Dhramsala, The Tibetan Centre for Conflict Resolution (TCCR).
I efteråret 2007 besøgte to medlemmer af Center for Konfliktløsning Dhramsala, hvor de opholdt sig i længere tid og blandt andet deltog i TCCRs arbejde med at undervise i fredelig konfliktløsning.
I artiklerne "Intercultural Workshop on Conflict Transformation exploring non-violence with members of Indian and Tibetan communities in north and south India" og "Empowerment of Exiled-Tibetan Youth in the fires of modernity" beskriver de TCCRs arbejde, samspillet mellem eksil-tibetanere og det omgivende indiske samfund samt hele den historieke, religiøse og økonomiske baggrund for tibetanernes situation i dag.
Artiklerne kan downloades nederst på denne side.































































