CfK Medlemstræf 2011

Dato: 
22. januar 2011 - 9:30

Tilmelding til medlemstræffet er slut! Grundet stor interesse er der dog oprettet venteliste i tilfælde af frafald. Hvis du skulle ønske at komme på denne venteliste kontakt venligst Erik Helvard på; ehe@konfliktloesning.dk og oplys navn samt hvilke workshops du gerne vil deltage i. Workshop 2 og 3 er dog desværre overtegnet og derfor lukkede, også for venteliste.

Prisen er 100 kr. som dækker forplejning inklusiv frokost.

Program

Kl. 9.30-10.00 the/kaffe 

Kl. 10-11 Konfliktråd i straffesager oplæg og debat
             
Kim Kliver, chef for Nationalt Efterforsknings- og Forebyggelsescenter (NEC), Rigspolitiet

Kl. 11-13 Workshop session – du vælger på forhånd mellem:

  • International Konflikthåndtering (nr. 1)
  • Magt og afmagt i konflikter (nr. 2)
  • Skyld, straf og forsoning (nr. 3)
  • Øvegruppen og dens potentiale (nr. 4)


Kl. 13-14 Frokost og networking

Kl. 14-16 Workshop session – du vælger på forhånd mellem:

  • Konflikter på arbejdspladsen - Inspirerende eller hæmmende (nr. 5)
  • Interkulturel konflikthåndtering (nr. 6)
  • Konflikter i forandringsprocessor (nr. 7)
  • At undervise i konflikthåndtering (nr. 8)

Kl. 16-17 Konfliktteori og skuespil - hvor to verdener mødes  
                
v. Leading Edge, Mie Marcussen, Lay Yde samt to skuespillere.


Workshop session 1 (formiddag)

1.    International konflikthåndtering (Tovholder: Jørn Boye Nielsen)
Jørn Boye Nielsen, der ud over at være medlem af Center for Konfliktløsning også sidder i bestyrelsen i både FN-Forbundet og Rådet for International Konfliktløsning inviterer til en brainstorm om international konflikthåndtering. Hvordan analyserer man en international konflikt? Der er ligeledes lagt op til dannelseaf et netværk, videnspanel eller lignende der kan støtte CfKs udvikling på netop dette område.

2.    Magt/afmagt i konflikter (Tovholdere: Jakob Bang Termansen og Bo Ørsnes)
Få steder bliver magt og afmagt problematiseret så tydeligt som i konfliktfyldte situationer. Præcis derfor er magt noget, vi alle har personlige erfaringer med, når vi beskæftiger os med konflikter. Og fordi erfaringerne kan være meget forskellige, vil vi gerne have sat dem i spil i denne workshop - både i forhold til en afgrænsning af begrebet magt og i forhold til, hvordan magtforhold kommer til udtryk i sproget. Hvordan vi så kan bruge den viden i vores arbejde med konfliktvejledning og mægling, vil vi afslutningsvis forsøge at besvare.

3.    Skyld/Straf - Hvordan få vi skiftet kurs mod forsoning? (Tovholdere: Anne-Marie Nielsen og Else Hammerich)
2000 års pålagt skyld er ikke sådan at feje væk - og behovet for hævn og straf kan vanskeliggøre processen mod forsoning både på samfundsmæssigt og individuelt niveau. Når der arbejdes med konflikter kommer skyldsspørgsmålet ofte frem som noget af det første. Hvordan kan vi skifte kurs, så vi i højere grad bruger tid på forsoning frem for skyld og straf?

4.    Øvegruppen og dens potentiale (Tovholdere: Mads Peter Gede og Annette Willig)
Inspiration til at skabe den gode øvegruppe. Erfaringsudveksling om værktøjer og forløb. Workshoppen henvender sig til deltagere i nuværende og kommende øvegrupper.


Workshop session 2 (eftermiddag)

5.    Konflikter på arbejdspladsen - Inspirerende eller hæmmende (Tovholder: Lone Severinsen)
Vi hylder forskellighed, når vi taler om at løse komplekse problemer og udvikle/innovere. Men på hverdagens arbejdspladser er forskelligheder sjældent idyl og kilde til inspiration. Her stresser uenigheder mellem kollegerne i teamet - og ledelsens tiltag er urimelige og forstyrrer det gode arbejde.
- kan vi til inspiration, samle gode historier på, at bøvl og ballade på en arbejdsplads giver liv og sjov?

6.    Interkulturel Konflikthåndtering (Tovholdere: Marianne Mosebo og Kirsten Frydensberg)
Interkulturelle konflikter handler om kulturelle værdier og identitet. Det er et svært område at navigere i. Er det muligt at påvirke og ændre disse værdier, og i så fald hvad skal der til? Vi vil gennem debat, spil og erfaringsudveksling tage udfordringen op.

7.    Konflikter i forandringsprocessor/Organisationsforandringer (Tovholder: Lotte Engelund og Dorte Justesen)
Et rum hvor følgende spørgsmål bliver berørt:
- Kommer man hurtigere op ad "trappen" med konflikter i forandringsprocesser?
- Er vi mindre tolerante i forandringsprocesser?
- Reagerer vi voldsommere på små problemer/uoverensstemmelser i forandringsprocesser?
Og endelig: Hvad kan man gøre for at forberede sig selv på at skulle eksistere i en forandringsproces?

8.    At undervise i konflikthåndtering (Tovholdere: Karin Olander og Vibeke Thorsen)
En mulighed for at udveksle øvelser og erfaringer. Trappen, Girafsprog og så videre, hvordan underviser vi i de koncepter vi er så forankrede i? En mulighed for at dele og få inspiration til undervisning i konflikthåndtering til både børn og voksne.


Plenum

Konfliktråd i straffesager – Kim Kliver, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforsknings- og Forebyggelsescenter har sagt ja til at indlede med oplæg om konfliktråd. Det er en helt unik lejlighed til at høre, hvordan det er gået siden loven trådte i kraft 1. januar 2010. Flere af CfKs medlemmer har vist interesse for at blive mæglere i konfliktråd, og det er lykkedes for flere at blive tilknyttet ordningen rundt om i landets politikredse. Ordningen betyder, at ofre for kriminalitet og gerningsmænd har mulighed for at mødes i konfliktråd. Det er frivilligt for begge parter at deltage i mødet, der finder sted med en mægler som mødeleder.
www.konfliktraad.dk

Leading Edge - Mie Marcussen, Master i Konfliktmægling og Lai Yde, Skuespiller og erhvervskonsulent, har skabt læringsplatformen Leading Edge, hvor teori og praksis mødes. Vi vil opleve hvor effektivt man kan arbejde med konflikthåndtering og forhandling, når den intellektuelle teori blandes med skuespillernes praktiske værktøjer om samspil og kropssprog. Leading Edge er et helt nyt koncept der netop er blevet lanceret, og det er noget af et scoop at centeret har fået engageret disse meget dygtige mennesker til medlemstræffet!
www.leadingedge.dk


Deltagerkreds

Medlemstræffet er for CfKs medlemmer – herunder de tilknyttede undervisere og mæglere, bestyrelsens medlemmer, de frivillige konfliktrådgivere, ansatte og frivillige i centerkontoret, tidligere og nuværende kursister, planlægningsgruppens medlemmer og alle de andre medlemmer, der bakker op om centrets arbejde.
Hvis du ikke er medlem og ønsker at deltage, kan du melde dig ind ved at skrive til medlem@konfliktloesning.dk – medlemskabet gælder hele 2011 og koster kun 100 kr. for studerende og pensionister og 300 kr. for andre.
 

Sted: 
La Oficina, Suomisvej 4 1927 Frederiksberg C